Den pædagogiske diplomuddannelse giver dig kompetencer til at arbejde med planlægning, vejledning og udvikling inden for alle områder af det pædagogiske felt.
Over 30 PD-retninger
Der findes over 30 PD-retninger, du kan specialisere dig i.
På tværs af retninger
Ønsker du ikke at specialisere dig i en retning, kan du sammensætte din uddannelse af moduler på tværs af retninger. Så får du en pædagogisk diplomuddannelse uden retningsbetegnelse.
Fælles PD-moduler
Din uddannelse kan desuden bestå af fælles PD-moduler, som fagligt går på tværs af det pædagogiske område. Du finder udbuddet af de fælles PD-moduler i denne artikel.
Se de fælles PD-moduler i fagoversigten.
Opbygning - pædagogisk diplomuddannelse uden retning
- 2 obligatoriske moduler, som er fælles for alle PD-retninger (15 ECTS)
- Valgfrie moduler (30 ECTS)
- Afgangsprojekt (15 ECTS)
Når du gennemfører den pædagogiske diplomuddannelse uden retning, kan du vælge valgfrie moduler blandt alle uddannelsens moduler.
Du skal vælge retningsspecifikke moduler og/eller fælles valgfrie moduler svarende til samlet 30 ECTS.
Tal med uddannelsesstedet om, hvordan du bedst kombinerer modulerne efter dit behov.
Undervisning
Undervisningen kan veksle mellem selvstændige studier, projektarbejde, øvelser, observation og undersøgelse. Du kan deltage i forelæsninger, oplæg og casearbejde, og du kan arbejde i studie- og læsegrupper.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Uddannelsessteder
Uddannelsen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole (kp.dk)
- Professionshøjskolen Absalon (phabsalon.dk)
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole (ucl.dk)
- UCN (ucn.dk)
- UC Syd (ucsyd.dk)
- VIA University College (via.dk)
Titel
En fuld diplomuddannelse giver ret til titlen Diplom i Pædagogik (PD).
Uddannelsens engelske betegnelse er Diploma of Education.