Kognition handler om tanker og viden. På uddannelsen får du overblik over forskellige kognitionsvidenskabelige, kommunikationsteoretiske og filosofiske teorier om sansning, tænkning, følelser og handling, der er af betydning for forståelsen af, hvordan kommunikation fungerer.
Emner
På uddannelsen lærer du om de psykologiske og sociale processer, der har betydning for, hvordan man bruger kommunikation i audiovisuelle medier, computermedier og face-to-face-kommunikation.
Du lærer at analysere og forstå processerne i interaktionen mennesker imellem eller mellem mennesker og maskiner.
Uddannelsen giver dig også indsigt i teorier om fiktion, spil og design og lærer dig at analysere konkrete medieprodukter og deres brug.
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag. Uddannelsens engelske titel er Master of Arts (MA) in Cognition and Communication.