professionsbacheloruddannelsen til pædagog
Professionsbacheloruddannelse

Pædagog

Uddannelsen kvalificerer dig til at arbejde med børn, unge og voksne. Du lærer at varetage de udviklings- og omsorgsopgaver, der er forbundet med pædagogisk arbejde.

Fakta

Navn:
Pædagog
Varighed:
3½ år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen, fire enkeltfag, pædagogisk assistent eller SOSU-assistent + specifikke krav
Økonomi:
SU + 2x6 måneders praktikløn

Uddannelsen veksler mellem undervisning og studieaktiviteter på uddannelsesstedet og praktikperioder.

Efter en indledende fællesdel på uddannelsen tildeles du på baggrund af dine prioriterede ønsker en specialisering, der retter sig mod hver sin målgruppe: dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.

Som færdiguddannet pædagog kan du få job i børne-, ungdoms- og vokseninstitutioner. Arbejdet sker ofte i samarbejde med andre personalegrupper og med familie og andre pårørende.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen består af en fællesdel med fokus på pædagogens grundfaglighed, en specialisering og fire praktikperioder, hvoraf de to er lønnede.

Fællesdelen

På fællesdelen lærer du om pædagogens grundfaglighed. Her får du kompetencer til at støtte og facilitere børn, unge og voksnes udvikling, læring og trivsel.

Du bliver klædt på til at varetage pædagogisk arbejde inden for følgende tre områder:

  • Pædagogiske miljøer og aktiviteter
  • Profession og samfund
  • Pædagogens praksis

Du får også indsigt i den pædagogiske profession og dens samfundsmæssige og historiske betydning.

Specialiseringsdele

Der er tre specialiseringsdele, hvoraf du får tildelt én med udgangspunkt i dine prioriterede ønsker:

  • Dagtilbudspædagogik, der retter sig mod de 0-6-årige. Du lærer om pædagogiske aktiviteter, der kan understøtte børns udvikling, trivsel, dannelse og læring
  • Skole- og fritidspædagogik, der retter sig mod de 6-18-årige. Du lærer om børn og unges udvikling, trivsel og læring, og der sættes fokus på identitetsdannelse, relationer, fællesskaber og inklusion
  • Social- og specialpædagogik, der retter sig mod børn og unge med særlige behov, mennesker med sociale vanskeligheder og mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser

Specialiseringsdelen indeholder også et tværprofessionelt element, hvor du lærer at indgå i et samarbejde på tværs af professionsgrænser, fx med lærere, sygeplejersker eller socialrådgivere.

Pædagoguddannelsen har også valgfag. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider. 

Titel

Uddannelsen giver ret til titlen professionsbachelor som pædagog. Den engelske titel er Bachelor in Social Education.

Undervisning

Undervisningen består bl.a. af forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde og værkstedsarbejde.

Uddannelsen online 

Du kan tage uddannelsen online. Se hvor i afsnittet Uddannelsessteder. 

Der er fremmødedage på nogle online-uddannelser.

Praktik

Uddannelsen indeholder fire praktikperioder, som kan foregå mange forskellige steder. 

Det kan fx være på et botilbud for voksne med funktionsnedsættelser, i en specialklasse på en folkeskole, i en vuggestue eller i en skolefritidsordning (SFO).

Udlandsophold

En af de lønnede praktikperioder kan efter aftale med uddannelsesstedet foregå i udlandet. Her vil man ofte få SU i stedet for praktikløn.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et bachelorprojekt. 

Merit-pædagog

På meritpædagoguddannelsen får du merit for uddannelsens to lønnede praktikker undervejs i uddannelsen.

Uddannelsen er en deltidsuddannelse. Omregnet til heltid varer uddannelsen 3 år.  

Læs om merituddannelsen til pædagog

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.
Alle nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

  • En gymnasial eksamen
  • Relevant erhvervsuddannelse: Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2, hvis den tidligere trindelte social- og sundhedsuddannelse) eller den pædagogiske assistentuddannelse
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag

Specifikke adgangskrav

Der gælder følgende specifikke adgangskrav for ansøgere med:

  • Gymnasial eksamen: Ingen specifikke adgangskrav
  • Relevant erhvervsuddannelse - social- og sundhedsassistentuddannelsen: dansk C, naturfag C og engelsk D
  • Relevant erhvervsuddannelse -  den pædagogiske assistentuddannelse: dansk C og samfundsfag C og engelsk E
  • Anden adgang med 4 gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk B, samfundsfag C samt ét valgfrit fag på C-niveau

Enkelte professionshøjskoler tilbyder et forberedelseskursus til uddannelsen for indvandrere og flygtninge.

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Læs mere

Generelt om de forskellige typer adgangskrav:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Studiestart

Uddannelsen begynder i august/september. Hvis der er mulighed for at blive optaget om vinteren, vil der som regel være studiestart i januar/februar. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider. 

Du kan tage uddannelsen til pædagog her:

Uddannelsen online

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Professionshøjskole  
Hillerød (Sommerstart)AO
Rønne (Sommerstart)AO
Hillerød (Vinterstart)AO
Hillerød (Sommerstart, e-læring)3,0AO
Hillerød (Vinterstart, e-læring)AO
København V (Sommerstart)AO
København V (Vinterstart)AO
Professionshøjskolen Absalon  
Roskilde (Sommerstart)AO
Slagelse (Sommerstart)AO
Nykøbing F (Sommerstart)AO
Vordingborg (Sommerstart)AO
Roskilde (Vinterstart)AO
Roskilde (Vinterstart, e-læring)AO
Slagelse (Vinterstart)AO
Vordingborg (Vinterstart)IO
Roskilde (Sommerstart, e-læring)AO
Holbæk (Sommerstart)AO
Holbæk (Vinterstart)IO
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole  
Odense M (Sommerstart)AO
Jelling (Sommerstart)AO
Svendborg (Vinterstart)AO
Odense M (Vinterstart)AO
Professionshøjskolen UC Syddanmark  
Esbjerg Ø (Sommerstart)AO
Kolding (Sommer- og vinterstart)AO
Aabenraa (Sommerstart)AO
Aabenraa (Sommerstart, e-læring)3,5AO
Tønder (Sommerstart)AO
Aabenraa (Vinterstart)AO
Esbjerg Ø (Vinterstart)IO
Aabenraa (Vinterstart, e-læring)IO
Professionshøjskolen VIA University College  
Holstebro (Sommer- og vinterstart)AO
Ikast (Sommer- og vinterstart)AO
Randers C (Sommer- og vinterstart)AO
Aarhus C (Sommer- og vinterstart)6,9AO
Viborg (Sommer- og vinterstart)AO
Horsens (Sommer- og vinterstart)AO
Viborg (Sommerstart, e-læring)AO
Grenaa (Sommerstart)AO
Professionshøjskolen University College Nordjylland  
Hjørring (Sommerstart)AO
Aalborg SØ (Sommerstart)5,1AO
Thisted (Sommerstart)AO
Hjørring (Vinterstart)AO
Thisted (Vinterstart)IO
Aalborg SØ (Vinterstart)AO

AO: Alle optaget

IO: Ikke oprettet

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen undtagen i de to lønnede praktikperioder.

Læs mere i artiklen:
SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Efter uddannelsen kan du søge arbejde mange forskellige steder. Det kan fx være i vuggestuer, børnehaver, børnehaveklasser, skolefritidsordninger, døgninstitutioner, fængsler, asylcentre eller boligområder.

Du kommer til at arbejde med menneskers udvikling, omsorg og pleje, undervisning og kulturformidling samt pædagogisk behandling af børn, unge eller voksne. Arbejdet sker ofte i samarbejde med andre personalegrupper, familier og andre pårørende.

Læs mere om jobbet som pædagog

Mere uddannelse

Med en professionsbacheloruddannelse som pædagog har du mulighed for at videreuddanne dig med en kandidatuddannelse, fx:

Du har også mulighed for efter- og videreuddannelse, både på diplom- og masterniveau:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 6

Karina Nielsen arbejder som pædagog på botilbud for voksne udviklingshæmmede. Jobbet går ud på...

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Både teoretisk og praktisk undervisning.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.