På uddannelsen får du bl.a. undervisning i teknisk matematik og fysik, i måleteknik og dataopsamling, i styrings- og reguleringssystemer samt i strukturering og kvalitetssikring.
Du bliver uddannet til at varetage opgaver i forbindelse med opbygning, integrering og optimering af styresystemer for automatiske industrianlæg.
Fagområder
Uddannelsen indeholder en række obligatoriske fagområder:
- Styringsteknologi: Du lærer om styringsteknologi, systemdesign og integration af automatiske enheder, designforforståelse af el-tekniske og automatiske enheder, dimensionering og teknisk dokumentation
- Reguleringsteknologi: Du får viden om konfiguration, programmering, simulering og idriftsættelse af PLC-systemer
- Robotteknologi og projektudvikling: Du lærer om konfiguration og programmering, simulering og idriftsættelse af robotter, der indgår i produktionslinjer, samt procesforståelse og kommunikationsteknologi til styring af automatiske anlæg
- Forretningsforståelse og projektledelse: Du får undervisning i forretningsforståelse, bl.a. økonomi og kvalitets- og ressourcestyring med henblik på rådgivnings- og konsulentopgaver. Du lærer også om projektstyring og innovativ problemløsning
Der er mulighed for valgfag. Læs mere på uddannelsesstedernes hjemmesider.
Titel
Du får titlen automationsteknolog AK.