Akademiuddannelsen i automation og drift
Akademiuddannelse

Akademiuddannelsen i automation og drift

Uddannelsen giver dig forudsætninger for at deltage, når der skal udvikles og driftes automatiske anlæg i industrien.

Fakta

Navn:
Akademiuddannelsen i automation og drift
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
Op til 3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Uddannelsen henvender sig fx til faglærte, der skal løse opgaver i produktionen på et videregående niveau: Automatik- og procesuddannede, smede, mekanikere, elektrikere og personer, der arbejder som automatik- eller driftsteknikere.

Du kan være selvstændig eller ansat i et firma, der leverer automationsløsninger til kunder. Du kan også arbejde i en produktionsvirksomhed, hvor automation er en del af den daglige drift, eller hvor virksomheden overvejer at introducere robotteknologi i produktionen.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

På uddannelsen i automatik og drift får du kompetencer inden for både teknik, samarbejde og innovation. Du anvender din viden om hardware, konfiguration og software til udvikling og drift af automatiske og maskintekniske anlæg.

Du lærer at samarbejde om faglige og tværfaglige problemstillinger samt håndtere tekniske udviklingsopgaver inden for dit område.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • 2 obligatoriske moduler (20 ECTS)
  • Et antal valgfrie moduler (30 ECTS)
  • Afgangsprojekt (10 ECTS)

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Du kan bruge din erfaring i undervisningen, og det, du lærer, kan du bruge i praksis på jobbet.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Titel

En fuld akademiuddannelse i automation og drift giver titlen AU i automation og drift.

Uddannelsens engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Automation and Operation.

Indledende kurser

Erhvervsakademierne kan tilbyde indledende kurser, der forbedrer grundlaget for at gennemføre nogle fag. Kontakt den skole, hvor du vil søge optagelse til akademiuddannelsen, hvis du er i tvivl om dine forudsætninger.

Læs mere om indledende kurser til akademiuddannelserne

Værd at vide

Du kan tage en fuld akademiuddannelse eller vælge enkelte moduler.

Fleksibel akademiuddannelse

Du kan selv sammensætte en fleksibel akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. Tal med studievejlederen på uddannelsesstedet om mulighederne for at sammensætte en uddannelse, der passer til dine behov.

Læs om fleksibel videregående voksenuddannelse, akademiuddannelse

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Maskinteknologi (10 ECTS)
  • Styring og regulering (10 ECTS)

Valgfrie moduler

  • Drift og vedligehold (5 ECTS)
  • Internet of Things i anvendelse (5 ECTS)
  • Maskinteknologi med hydraulik, pneumatik, servostyring og motorer (5 ECTS)
  • Objektorienteret SCADA (5 ECTS)
  • Offshore produktion og teknologi (5 ECTS)
  • Opbygning og dimensionering af tavler (5 ECTS)
  • Regulering (10 ECTS)
  • Robotteknologi (5 ECTS)
  • S88 (5 ECTS)
  • SCADA, netværk og databaser (10 ECTS)
  • Sikkerhed (5 ECTS)
  • Struktureret tekst (5 ECTS)

Du skal følge valgfrie moduler, der svarer til 30 ECTS. Heraf mindst 20 ECTS inden for uddannelsens fagområde og højst 10 ECTS fra et andet fagområde.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante valgfrie moduler.

Se desuden oversigt over fag på akademiuddannelserne

Afgangsprojekt

Du afslutter akademiuddannelsen med et afgangsprojekt, der vægter 10 ECTS.

Varighed

Uddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse over op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og har et omfang af 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Læs mere om åben uddannelse

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse med matematik og fysik på C-niveau
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Det forventes, at du - via erhvervserfaring og kurser eller uddannelser - har kendskab til PLC (programmable logic controllers).

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om:

Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig mulighed for at arbejde i den industrielle produktion inden for fx energi- og vandforsyning, pumper, vindmøller, slagterier, mejerier m.fl.

Læs om mulige arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Vil du læse videre, giver uddannelsen - sammen med din erhvervserfaring - adgang til relevante diplomuddannelser. Se fx