På kandidatuddannelsen fordyber du dig inden for et af fagets programmer eller specialiseringer.
Du arbejder både konkret med fagenes håndværk og tilegner dig evnen til at løse abstrakte, teoretiske designopgaver. Her bruger du teorier, metoder og viden fra flere fagområder og arbejder på den måde tværfagligt.
Du lærer alle faser af en designproces at kende, lige fra det at udvikle ideer og koncepter, udarbejde analyser og projektbeskrivelser og fremstille layouts eller modeller for det færdige produkt.
Opbygning og indhold kan variere
Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.
Erhvervskandidatuddannelse
Designskolen Kolding udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.
Læs mere
Erhvervskandidatuddannelse på Designskolen Kolding (designskolenkolding.dk)
Titel
Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.des. Uddannelsens engelske titel er Master of Arts (MA) in Design.