Keramiker arbejder
Job

Kunsthåndværker

En kunsthåndværker arbejder selvstændigt med idéudvikling og produktion af kunsthåndværk.

Fakta

Arbejdssteder:
Selvstændig virksomhed
Stillingsbetegnelser:
Kunsthåndværker, Keramiker, Glaspuster, Væver

Det er vigtigt at have et stort kendskab til forskellige materialer og deres anvendelsesmuligheder. Samtidig skal du som kunsthåndværker være dygtig til at sætte farver sammen og skabe funktionelle former. Jobbet som kunsthåndværker er meget selvstændigt, og du skal være indstillet på mange timers arbejde alene.

Arbejdet som kunsthåndværker er varierende og kreativt, men også ustabilt, og det kan være svært at leve udelukkende af sit håndværk.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

væver ved vævestolen
Unika - Væveren fremstiller tæpper, som er unikke. Der findes ikke to ens.

Arbejdet som kunsthåndværker, består i at formgive og fremstille brugsting og brugskunst i det materiale, du har specialiseret dig i. Kunsthåndværkere arbejder især med tekstiler, ædle metaller, glas og keramik. Kunsthåndværk er kreativ udvikling og formgivning af allerede kendte ting, som fx et krus, en vase, et smykke eller et tæppe.

Jobbet kræver, at du er idérig og har en god farve- og formsans.

De ting, du laver, skal være både funktionelle og specielle. Brugskunst, der er formgivet af kunsthåndværkere, bliver normalt kun fremstillet i ét eller få eksemplarer. Det kaldes unika.

I modsætning til en industriel designer udfører kunsthåndværkere selv hele arbejdsprocessen fra idé og tegning til den konkrete fremstilling af genstanden. Derfor må du som kunsthåndværker beherske selve håndværket inden for det felt, du arbejder i.

Kunsthåndværkeres arbejde er meget forskelligt, alt efter hvilke materialer de arbejder med. Du kan læse mere om deres arbejde i glasmager, guld- og sølvsmed, keramiker og tekstildesigner.

Arbejdsplads

Kunsthåndværkere kan være ansat hos en selvstændig kunsthåndværker, eller de kan have selvstændig virksomhed. Se mere om brancherne Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr samt Detailhandel med tekstiler og husholdningsudstyr.

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i UG's artikler om de enkelte erhvervsuddannelser og for de videregående uddannelser i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider. 

Fremtidsmuligheder

Mange kunsthåndværkere er selvstændige med eget værksted. Ofte slutter flere kunsthåndværkere sig sammen om et fælles værksted. Til værkstedet kan der være knyttet en butik, hvorfra varerne bliver solgt.

Hvis det er muligt, vælger flere samtidig beskæftigelse som industriel designer i tilknytning til en virksomhed, eller de supplerer indtægten ved at undervise.

Mere uddannelse

Når man arbejder som kunsthåndværker, er det op til en selv at finde relevante uddannelsestilbud. De findes både i Danmark og i udlandet.

Få mere at vide

Danske Designere (DD)
www.designdenmark.dk

Danske Kunsthåndværkere og Designere
www.dkod.dk

Teknisk Landsforbund (TL)
www.tl.dk

idoart - kunstneriske uddannelser
www.idoart.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.