
HD2 - International Business
Du får en forståelse af relationen mellem erhvervslivet og det omgivende samfund og lærer bl.a. om teorier, modeller og metoder for, hvordan forskellige kommunikationsformer og -instrumenter kan benyttes i realiseringen af planlagte markedsmålsætninger.
Uddannelsen er rettet mod ledere og medarbejdere, der ønsker kompetencer i at håndtere internationale forretningsprocesser som fx etablering af nye markeder, international afsætning og indkøb samt styring af datterselskaber på tværs af landegrænser.
Holdinformation
Startdato: | 16/08/2025 |
Slutdato: | 31/12/2027 |
Optagelsesfrist: | 11/08/2025 |
Afholdelsesform: | Fjernundervisning |
Hjemmeside: | |
Kontaktinformation: | Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS Handelshøjs) hdtilmelding@cbs.dk |
Undervisningen foregår: | Copenhagen Business School Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg |
Pris: | 78 900.00 |
Tilmeldingsblanket: | Skolens tilmeldingsblanket |
Beskrivelse
Global Markedsforståelse
Brænder du for at arbejde i et internationalt forretningsmiljø, hvor du lærer at analysere og løse komplekse problemer, træffe strategiske beslutninger og arbejde effektivt på tværs af forskellige kulturelle og forretningsmæssige miljøer?
Så vil du med en HD2 i International Business få de nødvendige kompetencer til at forfølge karrierer inden for internationale virksomheders handel, marketing, logistik, ledelse og meget mere.
Du lærer at forstå de økonomiske faktorer, der påvirker internationale forretninger, handel og investeringer, samt hvordan virksomheder kan markedsføre produkter og tjenester på tværs af kulturelle grænser og tilpasse sig forskellige markeder.
Konkret kan det omhandle indvirkningen af faktorer som told, import/eksport, handelsaftaler og risikostyring ved globale forretningsprocesser.
Du får den viden og ballast, der kræves for at træffe informerede beslutninger, der tager højde for etiske, kulturelle, økonomiske og sociale problemstillinger - både i nationale og globale operationer. Derudover vil du få værktøjerne til at lede virksomheder på tværs af grænser og strategisk drive international vækst.