
Effektfuld strategisk ledelse og styring
Med udgangspunkt i tidligere job- og uddannelseserfaringer afprøver du nye metoder og værktøjer på konkrete organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger.
Uddannelsen henvender sig til nuværende og kommende ledere, der har brug for at relatere ledelsespraksis til teori.
Holdinformation
Startdato: | 22/08/2025 |
Slutdato: | 31/12/2025 |
Optagelsesfrist: | 17/08/2025 |
Afholdelsesform: | Weekendundervisning |
Hjemmeside: | |
Kontaktinformation: | Copenhagen Business School - Handelshøjskolen (CBS Handelshøjs) hdtilmelding@cbs.dk |
Undervisningen foregår: | Copenhagen Business School Solbjerg Plads 3 2000 Frederiksberg |
Pris: | 13 150.00 |
Tilmeldingsblanket: | Skolens tilmeldingsblanket |
Beskrivelse
Bliv bedre til at udvikle og forankre strategier i din organisation
Mange virksomheder fokuserer ensidigt på økonomisk, teknisk og strukturelt orienterede analyser af omverdenen og virksomheden. Virksomhederne fokuserer mindre på sociale, kulturelle og institutionelle forhold. Ved at kombinere en funktionel, relationel og fortolkende strategitilgang og samspillet mellem strategisk ledelse og økonomistyring øges sandsynligheden for succes i strategiarbejdet.
Ved at deltage på kurset kan du som studerende tilegne dig en bred forståelsesramme, som medfører, at strategiplaner, implementeringen og opfølgningen tilrettelægges på et bedre vidensgrundlag.
På kurset tager vi også fat på, hvordan den organisatoriske sammenhængskraft kan styrkes - dvs. hvordan din virksomheds forskellige interessenter, fx direktion, stabe, forretningen og samarbejdspartnere kan blive bedre til at arbejde sammen om strategiplaner og implementering.