Nyt syn på fremtiden - nye muligheder for unge med synshandicap

Nyt projekt skal hjælpe unge med synshandicap i gang med job eller uddannelse.

Målgruppen er unge mellem 18-30 år, som er på uddannelses- eller kontanthjælp og har et alvorligt synshandicap. De unge får tilbud om et specialiseret afklaringsforløb og har derefter mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter som motiverende og afklarende samtaler, uddannelsesvejledning, snusepraktikker, arbejdspladsbesøg mv. Hver deltager får tilknyttet en synsfaglig mentor.

Projektet udbydes af Dansk Blindesamfund og Instituttet for Blinde og Svagsynede i samarbejde med STAR, og vil blive gennemført i alle landets fem regioner i 2015-2017.

Ibos.dk, oktober 2015, Nyt syn på fremtiden