Beskrivelse
Kom på en besøgsdag og oplev gymnasiet. Vi starter kl. 10.30, hvor en af vores studievejledere tager i mod jer og fortæller om htx-uddannelsen. I får en rundvisning med elevambassadørerne og følger en klasse i et modul. Til slut mødes I med studievejlederen igen, der kan svare på jeres spørgsmål, inden vi siger tak for i dag kl. 13.45. Htx-uddannelsen er en 3-årig gymnasial uddannelse med fokus på naturvidenskab, it, teknologi og design.
Vi holder besøgsdage tirsdag den 17. december, torsdag den 9. januar, tirsdag den 21. januar, fredag den 7. februar og tirsdag den 25. februar.
Kontakt vejlederne på htxvejledning@rts.dk eller 25 74 03 15 og fortæl, hvilken dato du vil komme.