kandidatuddannelse i Europæisk etnologi
Kandidatuddannelse

Europæisk etnologi

På kandidatuddannelsen i europæisk etnologi får du udbygget din teoretiske indsigt og din viden om kulturhistoriske og europæiske forhold.

Fakta

Navn:
Europæisk etnologi
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du lærer at dokumentere, analysere og formidle din faglige viden på et forskningsmæssigt videnskabeligt grundlag.

Som uddannet etnolog kommer du typisk til at arbejde i det private erhvervsliv, bl.a. inden for rådgivning, projektledelse og kommunikation, i kommuner og i staten med fx socialt arbejde, kulturforståelse samt inden for kulturhistoriske museer med ansvar for forskning, indsamling og udstilling.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen bygger videre på de kulturteorier og metoder, som du har lært om på uddannelsens bachelordel.

Du lærer om hverdagsliv i både historisk og nutidig sammenhæng. Desuden får du en grundig indsigt i human- og samfundsvidenskabernes videnskabsteorier, og du lærer at etablere dit kildemateriale og omsætte det til en faglig analyse.

Områder

Kandidatuddannelsen omfatter bl.a. undervisning i:

  • Kultur- og videnskabsteori
  • Kulturhistorie og historiebrug
  • Kulturanalyse
  • Europa i Verden

På uddannelsen kan du også vælge at komme i et projektorienteret forløb og prøve kræfter med at bruge dit fag i erhvervsrettede sammenhænge.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, vejledning, forelæsninger og projektarbejde.

Sprog

En stor del af den videnskabelige litteratur, du vil møde på studiet, er skrevet på engelsk. Undervisningen foregår på dansk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Københavns Universitet (ku.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Københavns Universitet (ku.dk)

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København.

Læs om

Uddannelsen Europæisk etnologi på Københavns Universitet (ku.dk)

KU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Europæisk etnologi

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

De fleste etnologer finder job i virksomheder, der beskæftiger sig med borgerinddragelse, brugerundersøgelser eller andre samfundsmæssige og kulturelle områder, fx i kommuner med byplanlægning, socialt arbejde eller kulturpolitik.

Der kan også være job inden for undervisningsområdet og på museer med forskning og formidling.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information