Humanistisk-teknologisk bachelor er både en teoretisk og praktisk uddannelse. Du lærer at organisere og lede designprocesser, og du kan dygtiggøre dig inden for:
Digitale teknologier, hvor du fx kan skabe interaktive digitale oplevelser
Grønne teknologier, hvor du fx kan bidrage til mere bæredygtig energi eller fødevareproduktion
Velfærds- og sundhedsteknologier, hvor du fx kan være med til at udvikle nye sundhedsapps
Uddannelsens første år
Det første år har du kurser om design, teknologi og mennesker.
Du arbejder bl.a. med at analysere og løse komplekse designproblemer og forstå teknologiske forandringsprocesser – både i teori og praksis i samarbejde med virksomheder og organisationer.
Uddannelsens andet og tredje år
Fra andet år specialiserer du dig i et eller to bachelorfag, der kobler teknologi, mennesker og design. Det kan fx være datalogi, sundhed eller byplanlægning.
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.