Akademiuddannelsen i ledelse
Kursus

Positiv psykologi og trivsel (akademiuddannelsen i ledelse)

Du lærer om sammenhængen mellem motivation og præstation på arbejdspladsen, og om hvordan medarbejderudvikling fremmer trivsel og engagement.

Fakta

Navn:
Positiv psykologi og trivsel
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
5
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Positiv psykologi giver dig redskaber til at sikre bedre trivsel, styrke jeres performance og skabe en sund kultur i virksomheden.

Du får forudsætninger for at lede udviklingsorienterede situationer ved at sætte fokus på medarbejdernes styrker og skabe flow, engagement og udvikling.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig viden om, hvordan den positive psykologi kan skabe resultater i en arbejdsmæssig kontekst. Fx lærer du at opbygge psykologisk kapital i form af optimisme, håb, selvtillid og modstandskraft.

Du kommer til at beskæftige dig med emner som:

  • Trivsel i organisationen
  • Autentisk ledelse
  • Flow på arbejdspladsen
  • Positiv egen kommunikation og feedback

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Desuden online hos SmartLearning (smartlearning.dk)

Værd at vide

Positiv psykologi og trivsel er et valgfrit modul på akademiuddannelsen i ledelse, men kan evt. indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 5 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse