Akademiuddannelsen i finansiel rådgivning
Kursus

Årsrapport og virksomhedsanalyse (akademiuddannelsen i finansiel rådgivning)

Modulet giver dig forudsætninger for at anvende eksterne regnskaber og foretage virksomhedsanalyser, som kan danne grundlag for at træffe økonomiske beslutninger og rådgive private virksomheder.

Fakta

Navn:
Årsrapport og virksomhedsanalyse
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får fx grundlæggende kendskab til årsregnskabsloven og til mindstekravsbekendtgørelsen.

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

 

 

 

 

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Faget giver dig bl.a. kompetencer til at vurdere nøgletal, budgetforudsætninger og forskellige brugeres forventninger til årsrapporten.

Du bliver i stand til at lave en samlet vurdering af virksomheden og dens kreditværdighed, og du kan opbygge beslutningsgrundlag for virksomheden på baggrund af de analyser, du foretager.

Du får bl.a. viden om:

  • Hovedprincipperne i regnskabslovgivningen, fx opbygningen i regnskabsklasser
  • Hovedprincipper for koncernregnskaber
  • Forskellen mellem skattemæssige og driftsøkonomiske regnskaber
  • Anerkendte retningslinjer inden for eksternt regnskabsvæsen og -analyse
  • Generationsskifte og værdiansættelse af virksomheder
  • Virksomhedsskatteordningen
  • Personligt drevne virksomheder
  • Risikostyring
  • Råbalancers anvendelse
  • Andre regnskabsformer, fx grønt regnskab og vidensregnskab
  • Totalbudgettets opbygning og den indbyrdes sammenhæng mellem budgetelementer

Undervisning

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Uddannelsessteder

Modulet kan udbydes af:

Værd at vide

Årsrapport og virksomhedsanalyse er valgfrit på akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, men kan evt. også indgå som valgfrit modul i andre akademiuddannelser.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Læs mere om ECTS-pointsystemet

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse