I faget kommunikation/it på C-niveau får du kendskab til design af kommunikation i både trykte produkter og digitale medier.
Du får en grundlæggende viden om kommunikationsteori, som du bruger i praktiske øvelser med at planlægge og producere enkle kommunikationsprodukter.
Du kommer bl.a. til at få undervisning i emner som:
- kommunikationsteori og medier
- design og visuel kommunikation
- produktudvikling og projektstyring
- etik, love og digital adfærd
- digitale værktøjer
Undervisningen veksler mellem lærerstyret undervisning og projektarbejde. Du bliver trænet i såvel mundtlig fremstilling som skriftligt arbejde, og du udarbejder en afsluttende projektopgave i faget.
Der bruges it-baseret udstyr i udstrakt grad, bl.a. til fremstilling, afprøvning og dokumentation af kommunikationsprodukter.
Eksamen
Eksamen består af en mundtlig prøve.
Prøven tager udgangspunkt i din afsluttende opgave, som du begynder med at præsentere. Den anden del af eksamen er en uddybende samtale mellem dig og din lærer inden for hele fagets kernestof og supplerende stof.
Prøven varer ca. 24 minutter, og du får ingen forberedelsestid.