Professor i karrierevejledning Rie Thomsen og uddannelsesvejleder og formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke er i studiet for at give gode råd til, hvordan forældre kan blande sig i deres børns uddannelsesvalg på en god måde.
Rie Thomsen er både mor og professor. Hun fortæller om, hvordan hun selv forsøger at holde fast i åbenheden og være anerkendende som mor i forhold til sine egne børns overvejelser om uddannelse eller job. Karina Meinecke deler sine erfaringer som uddannelsesvejleder og kommer med eksempler på spørgsmål, der kan få unge til at reflektere.