Absalon - Studiepraktik - Campus Holbæk

Beskrivelse

I studiepraktikken vil vi give dig et indtryk af, hvad det vil sige at uddanne sig til sygeplejerske. Arbejdet som sygeplejerske åbner op for en verden af muligheder. Uddannelsen i Holbæk har fokus på mennesket som patient og borger og giver dig en omfattende viden om det enkelte menneskes reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og lidelse. Det gør dig i stand til at vurdere akutte og kroniske sygdomstilstande og handle i forhold til dem, altid med patienten og deres pårørende i fokus. Uddannelsen er udviklet i tæt samarbejde med Holbæk sygehus og de omkringliggende kommuner, og her er vi særligt opmærksomme på det tværsektorielle samarbejde. I den teoretiske del af uddannelsen arbejder vi blandt andet med portfolio. Vi udmærker os desuden ved at have et samlende og nært studiemiljø - og vi glæder os til at møde dig. I løbet af studiepraktikken vil du møde og tale med studerende fra uddannelsen og at opleve, hvordan undervisningen på et hold kan foregå. Du vil blive præsenteret for det særligt indrettede sundhedsfaglige læringscenter på Holbæk sygehus, og møde en studievejleder til en snak om uddannelse, optag, ansøgning, studiebolig, videreuddannelse, studieaktiviteter og SU. Og du får ligeledes mulighed for at stille spørgsmål til uddannelsen, til de studerende og til underviserne. Du kan læse mere om de konkrete praktikforløb på Absalon samt finde information om tilmeldingsproceduren på Studiepraktik.nu.

Tidspunkt

26/10/2022 til 28/10/2022
Uge 43 - nærmere info kommer ved tilmelding.

Sted

Professionshøjskolen Absalon
Campus Holbæk
0 Region Sjælland

Kontakt

Hør mere om uddannelsen