Informationssystemer udgør en central rolle i virksomheder, hvor de bruges til at alt fra effektivisering af arbejdsgange til udvikling af systemer, der sikrer og styrker den daglige data- og varestrøm mellem virksomheden og dens samarbejdspartnere.
På uddannelsen lærer du at arbejde med virksomheders problemstillinger og at løse dem ved hjælp af viden om virksomheders økonomi, organisering og ledelse samt it og informationssystemer.
Områder
Uddannelsen omfatter tre fagområder: It, organisation og økonomi.
- It: Gennem it-fagene får du indblik i forskellige former for it-systemer, og du opbygger viden om, hvordan du designer, udvikler, tester og vedligeholder dem med afsæt i virksomhedens konkrete behov.
- Organisation: Fokus er i højere grad på it-systemers rolle i virksomheder end på den tekniske del. Derfor får du også viden om organisation og ledelse, der styrker din forståelse for samspillet mellem virksomheders organisatoriske forhold og deres it-systemer.
- Økonomi: Det erhvervsøkonomiske fagområde omhandler bl.a. finansiering, regnskab og økonomistyring. Du lærer om, hvordan virksomheder drives på en forretningsmæssig hensigtsmæssig måde.
Fag
Du undervises bl.a. i:
- Programmering og udvikling af små systemer og databaser
- Organisationers opbygning og funktion
- It-projektledelse
- Finansiering
- Regnskab
- Innovation og ny teknologi
Titel
Uddannelsen giver den akademiske titel BSc eller HA (it).