enkeltfag på højere forberedelseseksamen
Gymnasial uddannelse

Hf-enkeltfag

Via hf-enkeltfag kan du dygtiggøre dig i et eller flere fag på gymnasialt niveau. Du kan også sammenstykke en samlet hf-eksamen via hf-enkeltfag.

Fakta

Navn:
Hf-enkeltfag
Type:
Gymnasial uddannelse
Varighed:
Hvert fag varer gennemsnitligt ½-1 år
Adgangskrav:
Afsluttet 9. eller 10. klasse mindst et år inden ansøgning + faglige krav
Økonomi:
Deltagerbetaling. Eventuelle støttemuligheder afhænger af antallet af fag og personlige forhold

Hf som enkeltfag er en mulighed, hvis du ønsker at dygtiggøre dig i et fag eller to på gymnasialt niveau. Det er også muligt at sammenstykke enkeltfagene til en samlet hf, hvis du har brug for en hel gymnasial eksamen og gerne vil tage den i dit eget tempo, fx på grund af job eller lignende.

En hf uden overbygning vil som udgangspunkt give adgang til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, hvis du opfylder de eventuelle specifikke adgangskrav til en uddannelse. Hvis du tager en samlet hf-eksamen med udvidet fagpakke, vil du også kunne søge videre på universitetsuddannelser.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Fagudbuddet på hf-enkeltfag omfatter enkeltfag på gymnasialt niveau. De fleste fag fra de øvrige gymnasiale uddannelser kan i princippet udbydes som hf-enkeltfag. Du har mulighed for at tage en samlet hf via hf-enkeltfag, der svarer til den 2-årige hf-eksamen. 

Undervisningen kan bestå af klasseundervisning, gruppearbejde, projektarbejde, opgaveskrivning og værkstedsundervisning. I værkstedsundervisningen bliver du trænet i studieteknik, metodisk arbejde og prøveaflæggelse.

Den enkelte uddannelsesinstitution kan desuden arrangere temadage, ekskursioner og fællesarrangementer og give mulighed for praktikophold.

Enkeltfagsundervisningen foregår ved voksenuddannelsescentre (VUC), hf-kurser, gymnasier og studenterkurser rundt omkring i landet. Der findes både dag- og aftenundervisning.

Eksamen

Ved enkeltfagsundervisningen er der skriftlige og/eller mundtlige prøver i næsten alle fag.

En samlet hf-eksamen som enkeltfagseksamen består af:

  • Dansk A
  • Engelsk på B
  • Matematik C
  • Idræt eller et kunstnerisk fag C (billedkunst, dans, design og arkitektur, dramatik, mediefag eller musik)
  • Historie på B
  • Religion på C
  • Samfundsfag på C
  • Biologi på C
  • Geografi på C
  • Kemi C

Derudover skal du til prøve i hvert af fagene i en fagpakke (med eller uden overbygning), prøve i valgfag, du får bedømmelse af den større skriftlige opgave samt en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt. 

Bemærk, hvis du får eksamensbevis for en hel hf-eksamen, kan du ikke senere få indregnet karakterer fra enkeltfag.

Fagpakke med overbygning

Hvis du ønsker at læse videre på en universitetsuddannelse, skal du tage en fagpakke med overbygning. Det betyder, at du får nogle fag på højere niveau, heraf 1-2 fag på A-niveau. Hvis du vælger en fagpakke med overbygning, får du 250 timers ekstra undervisning i forhold til andre fagpakker. 

 

Fagene

Fagene følger de gymnasiale niveauer A, B og C, hvor A er det højeste. Man skal normalt have haft et fag på et underliggende niveau, før man kan vælge faget på et højereliggende niveau - altså C før B og B før A.

På nogle fag er der visse bindinger. Ønsker du at tage biologi A, fysik A eller kemi A, skal du have faglige kvalifikationer, der svarer til matematik B, eller du skal sideløbende følge matematik B.

Ønsker du tysk eller fransk fortsættersprog, skal du have fulgt folkeskolens prøveforberedende undervisning i det pågældende fag eller have tilsvarende kvalifikationer.

De fleste fag er tilrettelagt over ½-1 år, men enkelte fag (fx dansk) kan tilrettelægges over 2 år.

Selvstuderende

Det er muligt at indstille sig til eksamen uden at gå til undervisning. Det pensum, du går til eksamen i, kan være større end pensum for kursister. Spørg på uddannelsesstedet.

Til fagene biologi, fysik og kemi samt geografi eller naturgeografi afholdes der én gang om året laboratoriekurser. Laboratoriekurserne omfatter den eksperimentelle del af undervisningen i de nævnte fag og er en forudsætning for at blive indstillet til prøve.

Tilmelding til både eksamen og laboratoriekurser skal ske på den skole, hvor du går. 

1-årig hf-fagpakke

Du har mulighed for at tage en hf-fagpakke, der indeholder fag, som sigter mod optagelse på en bestemt erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse, fx sygeplejerske eller pædagog.

Forløbet strækker sig typisk over et 1 år, hvor du har de fag, der giver adgang til at søge ind på uddannelsen via kvote 2.

Du kan høre nærmere om de specifikke forløb på uddannelsesstedet.

Overbygning via hf-enkeltfag

Hvis du har afsluttet en hf-eksamen uden overbygning og ønsker at søge ind på en bacheloruddannelse på universitetet, kan du tage de manglende fag/niveauer via hf-enkeltfag. Det samme gælder, hvis du på et merkantilt eux-forløb har opnået bevis for eux 1. del, men ikke har færdiggjort det fulde eux-forløb.

Når du tager den nødvendige supplering via hf-enkeltfag, kan du gøre det i dit eget tempo og selv vælge, hvilke fag der skal indgå i overbygningen. Du kan ikke søge SU, og der er deltagerbetaling.

Du kan også tage en overbygning via supplerende overbygningsforløb (SOF).

Økonomi

Du skal betale for hvert fag, du deltager i. Som selvstuderende skal du betale for at gå til prøve.

Har du en videregående uddannelse i forvejen, skal du betale den fulde deltagerbetaling, hvilket betyder langt højere priser. Spørg på uddannelsesstedet.

Alt efter hvor mange fag du har og din situation i øvrigt, kan der være forskellige økonomiske støttemuligheder.

Du kan søge støtte i form af SVU, hvis du følger mindst 3 timer om ugen og i øvrigt opfylder betingelserne. Du kan søge om tilskud til deltagerbetalingen, hvis du modtager SVU.

Har du mere end 23 timers undervisning, kan du søge SU.

Du kan ikke få SU til hf-enkeltfag, hvis du i forvejen har en afsluttet gymnasial uddannelse.

Optagelse og adgang

Du kan tidligst blive optaget på hf-enkeltfag et år efter, at du har afsluttet folkeskolens 9. eller 10. klasse eller har modtaget tilsvarende undervisning, dvs. undervisning, der svarer til, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Du kan altså ikke blive optaget, hvis du kommer direkte fra 10. klasse, hvad enten 10. klasse er taget på en folkeskole, en fri grundskole, en efterskole eller anden institution.

Du vil typisk skulle til en optagelsessamtale med fx en studievejleder ved det uddannelsessted, du søger optagelse på. Vedkommende vil vurdere, om du kan blive optaget på det eller de fag, du ønsker.

For at blive optaget på udvalgte fag, skal du normalt have fulgt undervisning i faget på det nærmeste underliggende niveau - eller have faglige kvalifikationer, som skolen skønner er tilstrækkelige.

Ansøgningsfristen er generelt i begyndelsen af august, men det er en god idé at søge inden sommerferien. Du skal henvende dig på den skole, du ønsker at gå på.

Holdene starter i august, og på mange skoler også i januar. Nogle steder er der mulighed for at begynde på andre tidspunkter, spørg på skolen.

Kvalifikationsniveau

Faget er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for ungdomsuddannelser.

Fremtidsmuligheder

På visse mellemlange videregående uddannelser kan du søge ind med hf-enkeltfag i bestemte fag, afhængig af uddannelsen. Med en fuld hf-eksamen kan du søge ind på alle videregående uddannelser, under hensyntagen til at du også opfylder eventuelle specifikke adgangskrav.

Er du startet på hf efter 1. august 2017, skal du have en udvidet fagpakke for at blive optaget på en universitetsuddannelse. Med en udvidet fagpakke skal du tage nogle fag på højere niveau, heraf 1-2 fag på A-niveau. Det betyder 250 timers ekstra undervisning i forhold til andre fagpakker. Læs mere om udvidet fagpakke.

Vis fag Skjul fag

Billedkunst
Fag
Billedkunst C - hf
Biologi
Fag
Biologi B - hf
Biologi C - hf-enkeltfag
Dans
Fag
Dans C - hf
Dansk
Fag
Dansk A - hf
Dansk C - hf-enkeltfag
Dansk som andetsprog
Fag
Dansk som andetsprog A
Dansk som andetsprog B
Dansk som andetsprog C
Design
Fag
Design og arkitektur C - hf
Dramatik
Fag
Dramatik C - hf
Engelsk
Fag
Engelsk B - hf
Engelsk C - hf-enkeltfag
Fagelementer til enkeltfag
Fag
Fagelementer til enkeltfag
Geografi
Fag
Geografi C - hf-enkeltfag
Historie
Fag
Historie B - hf-enkeltfag
Historie B-A - hf
Idræt
Fag
Idræt C - hf
Kemi
Fag
Kemi C - hf-enkeltfag
Kultur- og samfundsfag
Fag
Kultur- og samfundsfaggruppe - hf
Matematik
Fag
Matematik C - hf
Mediefag
Fag
Mediefag C - hf
Musik
Fag
Musik C - hf
De naturvidenskabelige fag
Fag
Naturvidenskabelige faggruppe - hf
Religion
Fag
Religion C - hf-enkeltfag
Samfundsfag
Fag
Samfundsfag C - hf-enkeltfag
Fælles valgfag
Fag
Arabisk A - valgfag
Arabisk B - valgfag
Astronomi C - valgfag
Dans B - valgfag
Design og arkitektur B - valgfag
Erhvervsøkonomi C - valgfag
Filosofi B - valgfag
Filosofi C - valgfag
Finansiering C - valgfag
Fransk begyndersprog B - valgfag
Fransk fortsættersprog C - valgfag
Græsk C - valgfag
Idræt B - valgfag
Innovation B - valgfag
Innovation C - valgfag
International teknologi og kultur C - valgfag
Italiensk B - valgfag
Japansk A - valgfag
Japansk B - valgfag
Kinesisk A - valgfag
Kinesisk B - valgfag
Kulturforståelse B - valgfag
Kulturforståelse C - valgfag
Latin C - valgfag
Markedskommunikation C - valgfag
Materialeteknologi C - valgfag
Organisation C - valgfag
Programmering B - valgfag
Programmering C - valgfag
Psykologi B - valgfag
Religion B - valgfag
Retorik C - valgfag
Russisk B - valgfag
Spansk B - valgfag
Statik og styrkelære C - valgfag
Statistik C - valgfag
Teknologi C - valgfag
Tyrkisk A - valgfag
Tyrkisk B - valgfag
Tysk begyndersprog B - valgfag
Tysk fortsættersprog C - valgfag

Uddannelsens veje

Videregående uddannelse

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 5

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Der er mange fælles fag, men også fag som er særlige.

Gymnasieelever
Gymnasieelever

Se hvilke betingelser, du skal opfylde, for at blive optaget på en gymnasial uddannelse