Dyrlæge og landmand i samtale ved stald
Job

Dyrlæge (job)

Som dyrlæge, eller veterinær, arbejder du med at behandle og forebygge sygdomme hos dyr.

Fakta

Arbejdssteder:
Dyrlægeklinikker, Dyrehospitaler, Sundhedsinstitutioner, Slagterier
Stillingsbetegnelser:
Dyrlæge, Veterinær

Du kan specialisere dig inden for fx kæledyr, landbrugsdyr, fødevaresikkerhed eller biomedicin. 

Som dyrlæge skal du have en stor teoretisk viden inden for biologi og medicin. Samtidig er det også et praktisk fag, hvor du skal kunne bruge dine hænder og de teknikker, som du har lært. 

Dyrlæger er fx ansat i private dyrelægeklinikker, i den offentlige fødevarekontrol og i medicinalindustrien.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

Som dyrlæge ved du, hvordan dyrs kroppe er bygget og fungerer. Du ved, hvad der sker, når dyr er syge, og hvad man gør for at kurere dem. 

Du undersøger og behandler dyr

På fagsprog er du ekspert i områder som patologi, mikrobiologi, immunologi, farmakologi og toksikologi, fysiologi, anatomi og genetik. Det betyder på almindeligt dansk, at du har en samlet forståelse for dyrs helbred og en bred viden om dyrs sygdomme, trivsel, medicin, rådgivning og behandling.

Etiske overvejelser

Når du arbejder som dyrlæge, er der ikke altid et rigtigt svar, men ofte mange etiske overvejelser. Det gælder både i forhold til behandling af de enkelte dyr, men også i forhold til fx dyrevelfærd og brug af medicin, der kan påvirke miljøet. 

Arbejdsopgaver

Som dyrlæge kan du arbejde med alt fra at vaccinere kæledyr til at udføre analyser i et laboratorium. Nogle af de typiske arbejdsopgaver er:

  • Diagnosticere sygdomme hos dyr og udskrive medicin
  • Rådgive dyrs ejere om sundhed og foder 
  • Foretage røntgenfotografering og operationer af dyr
  • Aflive dyr og gennemføre dissektion
  • Udføre analyser i laboratorium (kemiske, mikrobiologiske og parasitologiske)
  • Udføre administrativt arbejde fx journalføring.

Karriereveje

Dyrlæger specialiserer sig indenfor et område, som de primært arbejder med. Det kan fx være: 

  • Kæledyr eller heste
  • Landbrugsdyr (køer, svin)
  • Biomedicin og lægemidler
  • Dyrs adfærd
  • Kødkontrol
  • Fødevaresikkerhed og dyrevelfærd
  • Miljø- og levnedsmiddelkontrol 

Arbejdssteder

Nogle af de typiske arbejdssteder for dyrlæger er:

  • Dyrelægeklinikker med speciale i kæledyr eller landbrugsdyr
  • Den biomedicinske industri
  • Den offentlige fødevarekontrol
  • Fødevaredirektoratets Veterinærtjeneste
  • Slagterier

Indkomst

UG er under ombygning. Vi viser ikke indkomstdata på denne artikel længere. 

Hvis du vil vide mere om lønniveauet for jobbet, kan du søge viden via en uddannelse, der leder til jobbet. Du kan fx finde data om lønniveau i Uddannelseszoom. 

Du kan som regel også finde information om lønniveauer på faglige organisationers hjemmesider.

Gå til Uddannelseszoom

Uddannelsesvej

Når du har taget en gymnasial eksamen, tager det som minimum 5,5 år at blive dyrlæge.

Uddannelsesvejen består af:

  1. En studentereksamen
  2. En bacheloruddannelse
  3. En kandidatuddannelse
  4. En autorisation som dyrlæge

Her kan du læse om:

For at blive praktiserende dyrlæge skal du efter studiet have en autorisation fra Fødevaredirektoratet. Læs mere på Fødevaredirektoratets hjemmeside

Mere uddannelse

Som dyrlæge har du mulighed for at efter- og videreuddanne dig:

Der er også andre veterinærfaglige masteruddannelser på Københavns Universitet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.