Du kender dit barn fra mange sider, ikke kun fra skolesiden. Dit blik for dit barns mange forskellige kompetencer, kan være med til at styrke hendes/hans valg.

Stil fx dit barn følgende spørgsmål:

• Hvad interesserer dig mest og hvorfor?
• I hvilke situationer har du oplevet, at du vidste og kunne mere end andre?
• Hvornår synes du, at det er sjovest at lære noget nyt?
• Hvad vil du især gerne blive bedre til?
• Hvordan vil du gerne bruge det, du er bedst til i din fremtid?

De faglige forudsætninger er ofte et godt udgangspunkt, når I snakker om de valg, dit barn skal tage i løbet af skoletiden.

Sammen kan I undersøge følgende spørgsmål:

• Hvilke fag i skolen eller fritidsinteresser er dit barn god til og interesserer sig for?
• Hvad er indholdet og kravene på de uddannelser, som dit barn overvejer?
• Hvordan passer dit barns faglige forudsætninger og personlighed sammen med uddannelsernes fag og niveauer, undervisningsform og fremtidsmuligheder?

Dit barns personlige og sociale kompetencer er også vigtige, når dit barn skal vælge ungdomsuddannelse. Det kan være kompetencer som samarbejdsevne, ansvarlighed og selvstændighed.

Som forælder kender du dit barn fra mange forskellige sammenhænge og kan derfor være en god sparringspartner, når dit barn reflekterer over, hvilke personlige og sociale kompetencer de har og kan udvikle.

Du kan støtte dit barn i at komme i praktik, så hun/han kan opdage nye interesser og få indblik i en uddannelse eller et job. Alle elever skal på introduktionskurser i 8. klasse, men man kan også komme i brobygning eller i erhvervspraktik på eget initiativ. Oplevelserne kan inspirere til at vælge uddannelsesvej og er vigtige at få talt om.

Fritidsjob og fritidsaktiviteter kan også give erfaringer, evner og viden, som giver dit barn ideer til uddannelse og job. Det kan også være aktiviteter og oplevelser i familien, blandt venner og i andre sociale sammenhænge, der giver indblik i de muligheder, der findes.

Du kan støtte ved løbende at tale om de erfaringer og oplevelser, dit barn gør sig og være med til at opdage, hvad de kan betyde for dit barns uddannelsesønsker.

Du kan fx spørge ind til:

• Oplevelser og erfaringer fra praktik ol. Hvilke overvejelser har de sat i gang? Var der fx noget, der overraskede dig?
• Hvad kan erfaringer fra fritidsliv og fritidsjob fortælle dig om dine interesser og evner?
• Hvilken inspiration og viden om uddannelse og job kan du hente hos familie og venner?

Hvordan lærer dit barn bedst?

I introduktionskurser, brobygning, erhvervspraktik og i andre aktiviteter, hvor dit barn oplever et uddannelsessted eller jobområde på nært hold, har de måske fået erfaring med andre måder at lære på end i skolen.

I fritidslivet, i ungdomsskolen eller i fritidsjobbet møder dit barn også miljøer, hvor der indgår en form for læring.

De mange forskellige læringsmiljøer kan på hver sin måde medvirke til, at dit barn opdager, hvad de kan eller vil, og hvilken arbejdsform der passer bedst.

Du kan fx spørge ind til:

• Om der indgår værkstedsundervisning, studiegrupper, individuelle opgaver, forelæsninger, meget teori, meget praktik, udlandsforløb, klasseundervisning, holdundervisning eller virtuel undervisning i de uddannelser, som dit barn overvejer
• I hvilke slags læringsmiljøer dit barn bedst kan udfolde sig

Nogle uddannelser har begrænset adgang og kræver et bestemt fagligt niveau. På nogle erhvervsuddannelser kan det være vanskeligt at få en uddannelsesaftale, og i visse erhverv kan det være svært at få job. En gymnasial uddannelse kan ikke stå alene, men skal efterfølges af en videregående uddannelse.

For at gøre dit barn bevidst om de vilkår, kan I fx tale om:

• Vil det kræve en ekstra indsats af dit barn, hvis de ønsker en uddannelsesvej med begrænset adgang?
• Hvilke alternative uddannelses- og jobmuligheder kan dit barn forestille sig?
• Hvad gør dit barn sig af tanker i forhold til videregående uddannelse og job efter ungdomsuddannelsen?