Dyrlæge undersøger kat
Bacheloruddannelse

Veterinærmedicin

Den veterinære bacheloruddannelse er første del af uddannelsen til dyrlæge. Du lærer om husdyrs normaltilstand og om de påvirkninger, der kan gøre dyr syge.

Fakta

Navn:
Veterinærmedicin
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får viden om husdyrs sundhed og sygdomme. Du lærer også om, hvordan sygdomme og smitte kan overføres mellem dyr og mennesker, fx gennem mad eller miljø.

Uddannelsen forbereder dig til den veterinære kandidatuddannelse, hvor du lærer at diagnosticere og behandle sygdomme og møder syge dyr på universitetshospitaler, i landbrug og virksomheder.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Bachelor i veterinærmedicin er en naturvidenskabelig uddannelse. Du lærer om, hvordan både sunde og syge dyr, organer, væv og celler udvikler sig, fungerer og ser ud.

Fag

På uddannelsen kan du fx blive undervist i:

  • Naturvidenskabelige fag som fx biologi, kemi, biokemi og statistik
  • Anatomi og fysiologi: Du får indsigt i dyrs fysiske opbygning og funktion, også på celle- og organniveau
  • Patologi og farmakologi: Du lærer, hvordan sygdomme påvirker dyrekroppen, og hvordan lægemidler kan behandle sygdom
  • Sygdom og behandling, herunder fx hvordan sygdom udvikler og spreder sig og kan forebygges
  • Dyrevelfærd og sundhed i husdyrbesætninger
  • Fødevaresikkerhed og folkesundhed

De specifikke fag og kurser kan variere afhængigt af uddannelsesstedet.

Bacheloruddannelsen består overvejende af teoretiske fag med mange praktiske øvelser. Arbejdet med levende dyr er begrænset.  Dem møder du først og fremmest på kandidatuddannelsen.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, regneøvelser, laboratorieøvelser, dissektionsøvelser og projektarbejde. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, der kræver en stor arbejdsindsats.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Aarhus Universitet 

Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0 i kvote 1.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen i veterinærmedicin foregår i:

Adgangskvotienter 2024

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Københavns Universitet  
Frederiksberg C (Sommerstart)10,110,0
Aarhus Universitet  
Tjele (Sommerstart)10,610,3

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i veterinærmedicin kan du søge videre på kandidatuddannelsen i veterinærmedicin og dermed uddanne dig til dyrlæge.

Læs mere i UG-artiklen:

Veterinærmedicin

Alt efter hvilke valgfag du har haft på bacheloruddannelsen, kan du også komme ind på andre natur- og sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser, herunder bl.a.:

Husdyrvidenskab

Jobmuligheder

Dine muligheder for job er bedst efter færdiggørelsen af en kandidatuddannelse.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information