Modulet sætter fokus på lederens rolle i forbindelse med organisatorisk kompetenceudvikling og læring.
Du lærer at udøve coaching, fx som mentor eller i forbindelse med vanskelige samtaler.
Udgangspunktet er et systemteoretisk og kommunikationsteoretisk perspektiv. Individets læring forstås i den kontekst og de relationer, individet indgår i, og sproget anvendes som et væsentligt redskab.
Modulet indeholder emner som:
- Coaching som metode og coaching i praksis i organisatorisk kontekst
- Kommunikationsteori og -forståelse
- Rollen som coach
- Etik og moral i coaching
- Den organisatoriske kontekst
- Kompetenceudvikling og læring hos fokusperson og coach
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsessteder
Modulet kan udbydes af:
- Copenhagen Business Academy
- Erhvervsakademi Dania
- Erhvervsakademi Kolding, IBA
- Erhvervsakademi MidtVest
- Erhvervsakademi SydVest
- Erhvervsakademi Aarhus
- Københavns Erhvervsakademi
- Professionshøjskolen University College Nordjylland
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Via University College
- Zealand Sjællands Erhvervsakademi
Desuden online hos SmartLearning.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Coaching i organisationer er et valgfrit modul på akademiuddannelsen i ledelse, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.
Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.